Jeg synes det er tid til et indlæg omkring det chilenske skolesystem, da jeg bruger en stor del af min tid i skolen. Det adskiller sig på mange måder fra det danske skolesystem.
Hver uge har jeg hvad der svarer til 42 danske skoletimer, dvs. 42 x 45 min, men da skoletimerne varer 90 minutter her, har jeg 21 chilenske timer. Mit skema ser ud som følgende:
Som I nok kan se, er skoledagene en del længere og langt kedeligere. Jeg er rigtig glad for min klasse, frikvartererne er sjove, og mange af lærerne er super venlige - men man kommer altså ikke uden om, at timerne føles meget, meget lange. Vi har sjældent lektier for (gudskelov for det), men til gengæld er der rigtig mange prøver, der skal studeres op til. Det gør jeg som regel ikke, da jeg ikke altid behøver at lave dem, men mange af mine klassekammerater bruger rigtig meget tid på at læse op til prøver.
Undervisningsmetoderne er meget gammeldags, synes jeg. Læreren står og taler hele timen, eller man får udleveret nogle ark man skal løse, derefter handler det bare om at huske materialet, og så får man en prøve. Man skal ikke forsøge at udtænke nye løsninger eller være kreativ i sine svar, man stiller ikke spørgsmål til eller debatterer, hvad der bliver sagt, og timerne foregår som regel altid på samme måde.
Der findes tre forskellige slags skoler - privatskoler, skoler der er halvt finansierede af private og halvt finansierede af staten (sådan en skole går jeg på), og så de offentlige skoler. De offentlige skoler er utrolig dårlige, derfor bliver udvekslingsstudenter sjældent placeret på sådan nogle. Der er mange problemer her i Chile mellem ungdommen og regeringen omkring skolesystemet, fordi de unge er meget utilfredse med det - berettiget efter min mening. Det er utrolig dyrt at uddanne sig, især på universiteterne, og undervisningen er ringe på mange skoler. Derfor er der mange demonstrationer, der ofte bliver voldelige, og der er mange skoler der bliver indtaget af elever i op til flere måneder, hvor der så ikke er normal undervisning.
Jeg er rigtig glad for, at jeg har fået muligheden for at opleve en helt anden måde at gå i skole på. Selvom det kan være kedeligt, får det mig også til at sætte stor pris på, hvor heldige vi er som danskere med et velfungerende skolesystem. Skoletimerne er udfordrende og spændende, og vi bliver endda betalt for at gå i skole, når vi er +18. Vi er priviligerede, er vi.
