lørdag den 18. august 2012

Træt, træt, træt

Jeg har aldrig før oplevet at være træt på den her måde. Det er som om jeg er blevet bedøvet - mine tanker er sløve, jeg er svimmel, og jeg kan ikke finde ro. Årsagen til det er, at jeg dels har fået nogle forstyrrede søvnrytmer (jeg sover alt for lidt, fordi jeg har svært ved at falde til ro om aftenen), og at jeg anstrenger mig så meget og bliver bombarderet med så mange indtryk, at min hjerne er helt udkørt. Heldigvis er det weekend nu, og jeg har ikke nogle specielle planer, så jeg kan formentlig få sovet ud de næste par dage.

En ting der kan gøre mig frustreret er, at mine klassekammerater er meget forskellige fra mig. De har en helt anden humor end jeg har - f. eks synes de, det er hylende morsomt, hvis der er en der råber noget, så folk bliver forskrækkede. Selv synes jeg bare det er irriterende. Derudover er de meget overbeskyttede af deres forældre, så de har ikke rigtig lært at tage ansvar for noget, hvilket jeg finder anstrengende til tider. Af og til føles det som at gå i klasse med nogle 13-årige. Men jeg forsøger ikke at være for fordomsfuld, for de er virkelig imødekommende og venlige overfor mig, og de forsøger på alle måder at få mig til at føle mig velkommen i klassen - credit for det. Så jeg tror bare det handler om kulturforskelle, som jeg skal vænne mig til, for de er på ingen måde dårlige mennesker - bare anderledes. Det er heller ikke dem, der skal tilpasse sig min kultur, men mig, der skal tilpasse mig deres kultur, så jeg må bare vænne mig til det. Måske tænker jeg også anderledes, når jeg har lært at tale spansk, så jeg bedre kan forstå deres opførsel - mit indtryk lige nu er primært baseret på, hvad jeg ser.

Faktisk går det meget fremad med mit spanske. Jeg kan så småt kommunikere med folk omkring mig, og det meste af tiden forstår jeg, hvad man siger til mig. Det er en kæmpe lettelse, og jeg får ofte ros for, at jeg lærer hurtigt. Generelt forsøger jeg at stille mig tilfreds med, at jeg gør hvad jeg kan i alle henseende, og derfor ikke skal være for hård ved mig selv, hvad jeg ellers har tendens til. Det går jo egentlig meget godt, når jeg ikke er så udmattet som idag.

Her til sidst vil jeg lige sende nogle kærlige tanker til min familie i Danmark, som jeg tænker meget på og elsker meget højt - hver og en.

Ingen kommentarer: