Så godt og alligevel så svært

Hverdagen begynder så småt at komme snigende her. Men jeg har det rigtig godt her - min familie er super god, jeg er ved at få nogle søde venner, jeg oplever mange ting og dyrker noget nyt sport - basket -, hvilket er sjovt. Alligevel er det så pissesvært at være her. Jeg savner min familie, mine venner og Danmark helt ustyrligt meget. Hvis jeg ser en gadehund, der ligner min egen hund bare en smule, kan jeg få en knude i maven, og hvis jeg har talt med min familie på Skype, har jeg ofte hjemve i flere dage efter og tårer i øjnene, hvis jeg taler om dem.

Idag har været slem. Jeg har talt med Mikkel, min storebror, og jeg savner ham simpelthen så meget, at jeg næsten ikke kan holde det ud. Bare at skrive det her får tårerne frem i øjnene på mig. Det er så underligt, for jeg har det så godt her, så hvorfor savner jeg så min familie og venner så meget? Hvorfor skal det gøre så ondt? Jeg er begyndt at frygte, at der sker dem noget, mens jeg er her, så jeg ikke kommer til at se dem igen. Dumt og usandsynligt, men jeg frygter det alligevel.

For at skrive om noget positivt, har jeg idag fundet ud af, at jeg til sommer (vinter i Danmark) skal til Brasilien først og senere til Peru, hvilket er super fedt! Det bliver meget spændende at opleve flere sydamerikanske lande, og det er så sødt af min familie at tage mig med. Faktisk synes jeg ikke, min familie kunne være meget bedre. De er lattermilde, søde, glade og tager altid hensyn til mig. Jeg bliver altid inkluderet i samtalen, selvom det oftest skal oversættes for mig, og der bliver gjort mange ting for mig. Min værtsmor insisterer på hver morgen at lave min morgenmad for mig, hvilket er en luksus, jeg ikke er vant til :-) . Jeg prøver at "betale" tilbage ved at hjælpe til hvor jeg kan og så ellers bare altid være sød og venlig overfor min familie.

Her til sidst vil jeg dog lige fortælle om en foruroligende opdagelse, jeg har gjort mig. En af de 10 dødeligste edderkopper i verden, the corner spider/araña de los rincones, lever i min by, og er i de fleste huse her. Især kan de lide at være i senge og gemme sig i tøjet, hvorfor folk bliver bidt, når de uvidende kommer i kontakt med krybene. Jeg kommer ikke til at sove i nat!