Indrømmet, jeg har det med at være for hurtig på aftrækkeren. Denne gang var det i forhold til min families evner til at passe på Kendra, som jeg helt fejlvurderede, for den lille søde kunne umuligt have fundet en bedre familie eller en familie, hvor hun er mere elsket. Hun har alt, hvad hun behøver, og kærlighed i overflod - og i min optik er det nok til et fantastisk hundeliv. Så jeg må krybe til korset og undskylde for, at jeg dømte dem for hurtigt som uansvarlige, hvilket har vist sig at være helt forkert.
Men hvad, man lærer jo af sine fejl, og jeg tænker mig nok lidt bedre om næste gang, inden jeg dømmer nogen. Det er faktisk en ting, jeg har brug for at lære, det her med at turde at fejle. For som man siger: "selvtillid handler ikke om altid at have ret, men om ikke at være bange for at fejle". Jeg er helt klart blevet bedre til at leve efter den optik, men jeg kan stadig blive meget bedre til det. Dog er det gået op for mig, at de ting, der ofte er sjovest og binder folk sammen, er når man laver noget dumt eller uheldigt, som man så kan grine af sammen med folk. Derfor prøver jeg at slappe mere af og bare være mig selv, og det går faktisk også ganske godt.
En ting, som jeg dog har fundet ud af er en dårlig ide for mig, er at få for lidt søvn. Når jeg kun har sovet 6-7 timer ser hele verden sort ud, jeg er klar til at tage næste fly hjem og er overbevist om, at INGEN i hele verden kan lide mig - alt sammen rimelig fjollet. Jeg forsøger i fremtiden at få min søvn, så jeg ikke er sådan et vrag som eksempelvis i søndags, da jeg skrev mit sidste blogindlæg.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar