lørdag den 1. september 2012

Helt igennem glad

Jeg har det SÅ godt her. Alt er helt som jeg håbede på og mere til. Hvor heldig har man lov til at være? Jeg har den mest fantastiske familie, man kunne ønske sig, hvor alt er latter, glæde og looove. Jeg kan så småt tale spansk med folk nu, og jeg får næsten dagligt ros for, hvor hurtigt jeg har lært det. Jeg har fået nogle sjove og søde venner, der altid tager sig af mig og får mig til at føle mig meget velkommen her. Jeg føler mig velkommen og afholdt hos alle. Lyder det ikke næsten for godt til at være sandt? Det er det ikke. I hvert fald ikke i øjeblikket.

Hver dag laver jeg noget efter skole, hvor jeg er social, om det så er at spille basket, være til en cueca-konkurrence eller hænge ud med nogle venner. I aften skal jeg faktisk til min første rigtige fest - jeg glæder mig! Det er en 'sweet sixteen' hos en pige fra skolen, der holder en stor fest, som alle de "seje" er inviteret med til - den klassiske, hvis man gerne vil være populær. Eftersom jeg er ny og spændende, er jeg også blevet inviteret. Jeg kender dog mange af dem, der skal med, så jeg glæder mig bare til at have det sjovt med dem.

Igår var jeg sammen med en vennegruppe bestående af Valery, Kati, Kati, Claudia og Jan (den tyske udvekslingsstudent) og det var rigtig hyggeligt! Om aftenen tog Kati, Kati og Claudia videre, og det var bare Jan, Vale og jeg. Rigtig, rigtig hyggeligt! De er så søde og sjove begge to, og jeg elsker at være sammen med dem. Faktisk har jeg fundet ud af at turen til Peru i december kun er Evelyn, Vale, en kusine og jeg, men nu er Jan også blevet inviteret med - jeg er sikker på det bliver helt vildt sjovt.

Det er der dog lang tid til endnu, og indtil da vil jeg bare nyde, at alting går præcis, som det skal.

Ingen kommentarer: