... og er blevet bombarderet med indtryk i løbet af en hel dag, bliver man træt. Når man bliver træt, føles alting umuligt. Sådan har jeg det i hvert fald ofte, når jeg har sovet for lidt - og lige nu er ingen undtagelse. Jeg sidder og forsøger at reflektere over, hvordan jeg er som udvekslingsstudent, og selvom jeg ikke kan sætte en finger på præcis hvad det er, så synes jeg, jeg gør et eller andet forkert. Om det er min attitude, min tilgang til tingene eller ganske simpelt mig som person, aner jeg ikke. I hvert fald er jeg ikke lige på toppen ligenu - måske skulle jeg bare gå iseng ... men mon ikke også disse tanker er en del af det at være i en fremmed kultur i et fremmed hjem fyldt med fremmede mennesker?
Det er også anstrengende hele tiden at skulle yde sit bedste for at gøre det rigtige hele tiden - normalt kan jeg slappe helt af når jeg kommer hjem, men her anstrenger jeg mig ekstra meget når jeg er sammen med min værtsfamilie, så det er i realiteten kun om aftenen, når jeg er alene på mit værelse, at jeg kan slappe af.
En positiv ting (blandt mange, hvis jeg nu skulle tage de positive briller på) er, at jeg for første gang har følt, at jeg er ved at have en god forståelse af, hvad der foregår omkring mig. Måske er det bare trætheden, der taler, når jeg skriver, at jeg føler intet fungerer, for egentlig har jeg oplevet mange gode ting bare idag, og i løbet af de knap 2 uger jeg har været her, har jeg oplevet RIGTIG mange fantastiske ting. Så måske skulle jeg smide de negative briller ud og huske på alt det fantastiske, jeg har oplevet, og alt det fantastiske jeg stadig har til gode. Ja, det tror jeg, jeg vil gøre - men først og fremmest vil jeg sove. Buenos noches!
2 kommentarer:
Jeg forstaar dig 110%, Camille... Har det lidt paa samme maaade for tiden.. har ogsaa brug for at settle down and get used to the situation! :) Saa det er meget normalt. Jeg laaner lige de possitive briller, hvis det er okay? :) Ellers haaber jeg, du har det godt!!!
Hej søde Julie!
Dejligt at høre fra dig :-) Hvordan går det ellers i U, S and A? Er din værtsfamilie sød, og hvordan er skolen? Tænker på dig!
Send en kommentar