Idag, onsdag den 22/8-2012, har jeg været i Chile i 4 uger.
Det har på mange måder været de sværeste 4 uger, men omvendt også de mest spændende 4 uger i mit liv. Jeg har allerede nu udviklet mig meget, oplevet meget og opdaget nye måder at se verden på. At rejse er at leve, siger man jo, og det er både på godt og ondt. Livet indeholder både opture og nedture, og når man kommer ud af sin comfortzone, er det som om man oplever alting 10 gange stærkere. Jeg har haft knugende hjemve, følt at jeg aldrig kan klare det her, følt mig utrolig dum eller flov, været dybt, dybt usikker - men samtidig har jeg også været helt igennem lykkelig, jeg har følt en selvsikkerhed som aldrig før, følt at jeg er velkommen på en helt ny måde og oplevet så mange forskellige, berigende ting. Mit år i Chile er uden tvivl en gave for livet.
Status lige nu er at jeg er ved at falde rigtig godt til i byen. Jeg har et rigtig godt forhold til min værtsfamilie, jeg er ved at få nogle gode venner og jeg er meget velkommen overalt. Faktisk spekulerer jeg nogle gange på, om det kan fortsætte så problemfrit og godt som nu. Er det virkelig muligt, at jeg folk stadig vil kunne lide mig om en måned? Om tre måneder? Om et halvt år? Jeg er blevet bedre til ikke at bekymre mig så meget om, hvad folk tænker om mig, men helt god til det er jeg endnu ikke. Men jeg er sikker på, det kommer med tiden!
Jeg savner Danmark, mine venner der og min danske familie (jeg føler faktisk jeg har to - en i Danmark og en i Chile), men jeg tror også, at det her er det allerbedste jeg overhovedet kan gøre for mig selv. Ting der forekom mig svære eller helt umulige for et halvt år siden, tænker jeg ikke engang over længere. Jeg er blevet langt mindre genert, har lettere ved at tale med nye mennesker og har fået mere selvtillid. Derudover er jeg så småt begyndt at tro på, at jeg faktisk er en person, der er værd at være venner med. I takt med at mit spanske bliver bedre og bedre, oplever jeg også flere fantastiske sider af Chile, som man ikke kan opleve som turist. Jeg har spist ting, jeg ikke kunne drømme om at spise hjemme i Danmark, og jeg har stået i situationer, jeg på ingen måde kunne have forberedt mig på.
Hvis alting fortsætter med at gå som nu, er jeg ikke et øjeblik i tvivl om, at jeg får det bedste år hidtil i mit liv.
3 kommentarer:
Hej Camille! Jeg er også med YFU i USA lige nu og har været her i imorgen 3 uger. Det du skriver er lige mine ord, det med at føle sig rigtig usikker sker for mig ofte og det er jeg slet ikke vant til. Jeg håber du får et fantastisk år, det lyder i hvert fald sådan :)
kh Benedikte
Hej Benedikte!
Lyder rigtig spændende, går det godt med din familie og skolen? Og hvorhenne i USA? :-)
Ja, det er noget man oplever HELE tiden! Men det er der ikke noget at sige til - vi er i helt fremmede kulturer, og nogen gange må man bare klare sig så godt som man formår. Jeg prøver at huske på, at jo flere fejl man laver, des mere erfaring får man. :-)
Tusind tak og i lige måde - og forresten, dejligt du smider en kommentar :-)
Knus Camille
Jeg har den mest fantastiske familie så jeg kunne ikke være mere glad!! Jeg er i Arizona, Phoenix :)
Send en kommentar