The nastiest food ever

Jeg har smagt det klammeste mad nogensinde her.

Fåreost.

Så bliver det altså ikke mere ulækkert. Det smagte ganske enkelt af får - jeg havde lyst til at kaste op bagefter! Og så kræver det altså en hel del selvkontrol samtidig at smile og sige at det smager super godt. Dumt, dumt, dumt, men det fløj bare ud af mig, da jeg så, hvordan alles øjne hvilede på mig, og så kunne jeg jo ikke så godt trække den tilbage bagefter. Så jeg spiste et HELT brød med fåreost - bare tanken giver mig lyst til at kaste det hele op igen. Ad, ad, ad.

Ellers er der ikke så meget andet at berette. Jeg glæder mig til skolen starter igen, for jeg keder mig her i ferien og har alt for meget tid til at tænke. Det er ikke godt, det med at have for meget tid til at tænke. Jeg stiller konstant spørgsmålstegn ved alting, såsom om jeg egentlig hellere ville være her end i Danmark, om jeg er glad for at være udvekslingsstudent, om jeg er en god udvekslingsstudent etc. Jeg kunne godt tænke mig, at en eller anden kunne lære mig at slukke for tankerne, for de gør mig i dårligt humør. Men jeg tror nu ikke det er atypisk, at når man ikke laver noget hele tiden, kommer man til at tænke på alt det man savner, og så ruller lavinen. Det er vel også naturligt at der er op- og nedture i løbet af et udvekslingsår, og jeg vil sige at jeg nok befinder mig i en mindre nedtur. Jeg satser på at det vender, når jeg starter i skole igen.

I've tasted the nastiest food ever here.

Sheepcheese (I've got no idea if that's the proper name).

It can't be nastier than that. Very simple, it tasted like sheep - I felt like throwing up afterwards! And then it takes a whole lot of selfcontrole to smile at the same time and say that it tastes super delicious. Stupid, stupid, stupid, but it just flew out of my mouth, when I saw how everybody's eyes were looking at me, and then I couldn't really say that I didn't like it. So I ate an ENTIRE bread with sheepcheese - just the thought of it makes me want to throw all of it up again. Ew, ew, ew.

Otherwise there's not so much to tell. I'm looking forward to the school starting again, 'cause I'm feeling bored in this vacation and I've got way too much time to think. That's not good, the thing about having too much time to think. I'm questioning everything all the time, like if I would rather be here than in Denmark, if I'm happy about being an exchangestudent, if I'm a good exchangestudent etc. I would like someone to teach me how to turn off the thoughts, 'cause they makes me get in a bad mood. But I don't think it's uncommon, that when you're not doing something all the time, you start thinking about all the things you miss, and then it goes on and on. I guess it's natural having up's and down's during an exchangeyear, and I would say I'm probably in a minor down-period. I'm hoping it'll change when the school starts.

I miss you

Det at være udvekslingsstudent er det mest fantastiske, jeg nogensinde har gjort, men det forhindrer det ikke i også at være utrolig hårdt til tider. Det, jeg personligt synes er aller sværest, er at jeg savner min familie og mine venner utrolig meget. Af og til kan jeg blive helt modløs, når jeg tænker på, hvor lang tid der er til at jeg ser dem, på trods af at tiden føles som om den går for hurtigt. Det er så paradoksalt, for på den ene side kan jeg ikke vente, til jeg ser mine kære igen, og på den anden side vil jeg ikke hjem fra Chile.

Jeg savner mine brødre helt vildt - både min storebror, der er en af de vigtigste personer i hele verden for mig, og min skønne lillebror, som jeg elsker meget, meget højt. Jeg savner min far så meget, at jeg kan have lyst til at græde, når jeg tænker på ham. Jeg savner min faster inderligt meget. Jeg savner min fars kæreste og hendes datter. Jeg savner min bedste veninde. Jeg savner min farmor og ferierne hos hende. Jeg savner min hund, mit hus og mit værelse.

Af og til får jeg helt ondt i maven, når jeg tænker på dem. Heldigvis ved jeg, at de er der når jeg kommer hjem - indtil da vil jeg bare nyde mit liv her, selvom det er svært, for jeg ved, at Chile er det bedste jeg nogensinde har gjort for mig selv.

Being an exchangestudent is the most fantastic thing I've ever done, but that doesn't keep it from being extremly tough sometimes. The thing I personally find the hardest is that I miss my family and friends a lot. Sometimes I can feel all discouraged when I think about how long it will be before I see them again, even though the time feels like it's passing too fast. It's so paradoxical, 'cause on one hand I can barely wait to see my beloved ones again, and on the other hand I don't ever want to go home from Chile.

I miss my brothers extremely much - both my older brother, who is one of the most important persons in the entire world for me, and my wonderful younger brother, whome I love very, very much. I miss my father so much, that I sometimes feel like crying when I think about him. I miss my aunt so deeply. I miss my fathers girlfriend and her daughter. I miss my best friend. I miss my grandmother and the vacations at her place. I miss my dog, my house and my room.

Sometimes I feel pain in my stomach when I think about them. Luckily I know they'll be there when I get back - until then I'll just enjoy my life here, even though it's hard, 'cause I know that Chile is the best thing I have ever done for my self.

In a way better mood

Sjovt så hurtigt humøret kan skifte - ligenu har jeg det for FEDT. Hyggede mig rigtig meget med drageflyvning og hyggesnak i ørkenen sammen med nogle nye venner, Bianca og Vale fra min klasse og Nicko, der går i min parallelklasse. De er super sympatiske og meget søde til at invitere mig med til diverse ting og sager, og jeg er glad for at være venner med dem. Imorgen skal jeg også være sammen med dem - det ser ud som om min ferie bliver ret god alligevel.

Billederne er fra paraden igår og fra drageflyvning idag.

It's funny how fast the mood can change - right now I'm having an AWESOME time. I had a lot of fun with flying kites and chatting in the desert with some new friends, Bianca and Vale from my class and Nicko, who is in another class. They are super simpathic and very good at inviting my to different stuff, and I'm really happy I'm friends with them. Tomorrow I'm also going to be with them - it looks like my vacation is going to be pretty good anyway.

The pictures are from the parade yesterday and from flying with kites today.

Paraden åbnede med en slags hawaii-dans // The parade began with some kind of hawaii-dance

En form for cueca, dog uden mænd // A kind of cueca, but without men

En sej lille fyr med et chilensk flag // A cool little guy with a chilean flag

Flere søde, små chilenere // More cute little chileans

Militæret blev også repræsenteret i paraden // The military was also represented in the parade

Omkring 5 minutter efter det her billede blev taget kom jeg til at løsrive snoren, så dragen fløj langt, langt væk. Nicko fik sig vist lidt motion, da han løb efter den ... haha :-) // About 5 minutes after this foto was taken, I accidentally broke the threat, so the dragon flew far, far away. Nicko got himself some excercise when he ran after it ... haha :-)

Verdens tørreste ørken // The driest desert in the world

Min drage formet som et militærfly - jeg synes selv den er rimelig cool // My kite formed as a militaryplane - I think it's pretty cool

 

Doubts and thoughts that bothers me

Jeg har ferie den indtil næste søndag nu i anledning af Chile's independence day, 18. september, og jeg ved faktisk ikke helt, hvad jeg skal lave. I hvert fald er jeg blevet inviteret med ud og flyve med drager idag af nogle venner - faktisk relativt nye venner - og jeg er inviteret til at hænge ud med dem mandag, tirsdag og onsdag - og så har jeg ellers ikke nogen planer. Jeg går med den her nagende fornemmelse af, at jeg gør et eller andet forkert, selvom jeg rent logisk godt ved, at det ikke er sandt. Jeg har faktisk mange venner her, jeg er super glad for min familie og har et godt forhold til dem, og jeg har lært meget spansk på relativt kort tid, så hvorfor jeg egentlig går med den her følelse, kan jeg ikke svare på.

Måske er det en ting, der bare er utrolig typisk mig, for jeg synes ikke jeg hører om mange andre udvekslingsstudenter med de her overvejelser. Hver gang tingene går godt, er der altid en stemme indeni der stiller det farlige spørgsmål, om andre nu også synes det går godt eller at jeg gør det godt nok, for måske er det jo bare mig selv, der tror det. Jeg er virkelig uforbederlig på det område. Jeg ville sådan ønske, at jeg kunne droppe alle de her tanker og for en gangs skyld bare NYDE, at det går så godt for mig som jeg jo objektivt set godt ved, det gør, uden hele tiden at tænke over om det nu er rigtigt.

Hm, det blev måske et af de mere pessimistiske indlæg, men jeg lovede mig selv at skrive ærligt omkring mit ophold her i Chile, og tvivlen er desværre også en del af mit liv her. Jeg tror jeg vil lægge nogle billeder ind fra paraden igår, som faktisk var utrolig flot - om end en smule lang - så der i det mindste er lidt underholdende at kigge på. Undskyld.

I've got vacation now until the next sunday because of the independence day of Chile, 18th of september, and actually I don't really know what I'm going to do. I've been invited to fly with kites today with some friends - really new friends actually - and I've been invited to hang out with them monday, tuesday and wednesday, but otherwise I don't have any plans. I'm having this weird feeling of doing something wrong even though I know, if I should see logically on it, that it's not true. I have actually got quite a lot of friends here, I am really happy about my family and I have a great relationship with them, and I've learned a lot of spanish on relativelly short time, so I can't say why I'm going with this feeling. 

Maybe it's just something that is incredibly typical for me, 'cause I don't hear about a lot of other exchangestudents with these concerns. Everytime things are going well, there is always a little voice inside that asks the dangerous question if everybody else also thinks that things are going well or that I do it good enough, because maybe I'm just the only one who thinks it. I'm really incorrigible on this area. I really wish I could throw all these thoughts away and for once just ENJOY, that things are going as well for me as I objectivelly know they do, without all the time thinking about if this is true. 

Well, this was probably one of the more pessimistic posts, but I promised myself I would be honest when I'm writing about my life here in Chile, and  unfortunately the doubt is also part of my life here. I think I'll put up some pictures from the parade yesterday, which actually was really beautiful - even though it was a bit long - so there at least will be something fun to look at. Sorry.

Pictures from my chilean everyday

Fra nu af vil jeg til at skrive både på dansk og engelsk - jeg håber ikke det bliver for langt :-). Årsagen er, at jeg har været så heldig at mit sidste indlæg er blevet delt af YFU-Danmark på deres facebookside, og gennem dem på YFU-Chile's side, hvor der var et par kommentarer om, at de desværre ikke forstår dansk. Så det vil jeg råde bod på nu - fra nu af er det en dansk og engelsk blog.
Alting kører for mig for tiden, der er ikke så meget at skrive hjem om på det område. Derfor vil jeg istedet ligge nogle billeder ind fra den sidste tid, hvad jeg tror er mere interessant.

From now on I'll write both in english and danish - I hope it won't be too long :-).
The reason is that I've been lucky to have my previous post shared by YFU-Denmark on their facebook-page and through them it's been shared on YFU-Chile's page, where there were a couple of comments about people not understanding danish. So I'll make it better now - from now on this is a danish and an english blog. 
Everything is going really well for me these days, there isn't a lot to write about on that area. Therefore I'll put up some pictures from the last weeks instead, which I believe will be more interesting.

My cribb

Min mor og mine to søstre //My mom and my two sisters

Ude og købe hundehvalpe i det lokale supermarked, hæhæ // Out shopping puppies in the local supermarcet, haha

Min chilenske far og Evelyn // My chilean dad and Evelyn

Min søde veninde Coty i den chilenske nationaldragt for kvinder // My sweet friend Coty wearing the chilean national dress for women

Kendra hjælper mig med ikke at blive for tyk // Kendra is helping me not getting too fat

Min ven Bastian og jeg er "flaites" (=chilensk gangsterstil) // My friend Bastian and I are being "flaites" (=chilean gangsterstyle)

Kendra og mig idag til en "kermesse" på skolen, hvor der blev solgt chilensk mad. Hvis I undrer jer over hvorfor jeg ser så cool ud, er det fordi jeg har den chilenske nationaldragt på // Kendra and I today at a "kermesse" at the school, where we sold chilean food. If anyone is wondering why I look so cool, is it because I'm wearing the national chilean dress.

 

Jeg elsker Chile

... Fordi chilenerne er et af de mest hjælpsomme folkefærd, jeg kender.

... Fordi min familie er den mest fantastiske familie, jeg kunne forestille mig.

... Fordi jeg har fået en helt ny selvtillid, som jeg ikke troede på, jeg nogensinde ville få.

... Fordi jeg har nogle dejlige venner.

... Fordi alting er så afslappet her.

... Fordi chilenerne er fantastiske, livsglade mennesker.

... Fordi maden er fantastisk.

... Fordi jeg har fundet ud af, hvor meget jeg rent faktisk er i stand til.

... Fordi jeg har fået to nye søstre.

... Fordi mit liv er blevet til et eventyr.

Jeg elsker Chile!

Helt igennem glad

Jeg har det SÅ godt her. Alt er helt som jeg håbede på og mere til. Hvor heldig har man lov til at være? Jeg har den mest fantastiske familie, man kunne ønske sig, hvor alt er latter, glæde og looove. Jeg kan så småt tale spansk med folk nu, og jeg får næsten dagligt ros for, hvor hurtigt jeg har lært det. Jeg har fået nogle sjove og søde venner, der altid tager sig af mig og får mig til at føle mig meget velkommen her. Jeg føler mig velkommen og afholdt hos alle. Lyder det ikke næsten for godt til at være sandt? Det er det ikke. I hvert fald ikke i øjeblikket.

Hver dag laver jeg noget efter skole, hvor jeg er social, om det så er at spille basket, være til en cueca-konkurrence eller hænge ud med nogle venner. I aften skal jeg faktisk til min første rigtige fest - jeg glæder mig! Det er en 'sweet sixteen' hos en pige fra skolen, der holder en stor fest, som alle de "seje" er inviteret med til - den klassiske, hvis man gerne vil være populær. Eftersom jeg er ny og spændende, er jeg også blevet inviteret. Jeg kender dog mange af dem, der skal med, så jeg glæder mig bare til at have det sjovt med dem.

Igår var jeg sammen med en vennegruppe bestående af Valery, Kati, Kati, Claudia og Jan (den tyske udvekslingsstudent) og det var rigtig hyggeligt! Om aftenen tog Kati, Kati og Claudia videre, og det var bare Jan, Vale og jeg. Rigtig, rigtig hyggeligt! De er så søde og sjove begge to, og jeg elsker at være sammen med dem. Faktisk har jeg fundet ud af at turen til Peru i december kun er Evelyn, Vale, en kusine og jeg, men nu er Jan også blevet inviteret med - jeg er sikker på det bliver helt vildt sjovt.

Det er der dog lang tid til endnu, og indtil da vil jeg bare nyde, at alting går præcis, som det skal.