Jeg savner ...

• Min familie, mine venner og min hund
• Dansk jul - sne, vinter, varme indenfor, juletræ, salmer, vintermad
• Havet. Jeg har altid boet meget tæt på havet, så at bo i en ørken er lidt af en omvæltning
• Lyden af det danske sprog
• Frisk, duftende græs
• Skov og dansk natur
• Det danske skolesystem
• At svømme
• A føle, jeg er i stand til at udtrykke hvad jeg føler og tænker uden at blive frustreret over, at jeg mangler et ord eller to
• Regn
• Mit værelse

... Og jeg kunne blive ved. Her, efter 8 måneder, har jeg stadig ikke tilpasset mig 100%. Jeg kan stadig få ondt i maven, når en lyd, lugt eller stemme minder mig om noget, jeg oplevede i Danmark. Jeg tror ikke, det forsvinder, inden jeg tager hjem. Men jeg nægter at se det som et nederlag.

Jeg ved, der er massere af udvekslingsstudenter som ikke savner deres land et sekund og ikke har lyst til at komme hjem igen, men jeg er ikke en af dem. Det er bare ikke det samme som at det har været et dårligt år eller at jeg fortryder et eneste sekund - for det gør jeg ikke. Intet af det jeg har oplevet, set og lært kan købes for penge, og man kan ikke rigtig forstå det, før man selv har prøvet det. Jeg er vokset utrolig meget, har lært en masse om mig selv, og det har været fantastisk - men for helvede hvor har det også været svært. 

Jeg håber faktisk, at jeg kan være til inspiration for nogle fremtidige udvekslingsstudenter, der formentlig har samme forventninger som jeg havde, da jeg kom til Chile. Man bliver pumpet fuld af en masse fede historier, "det bliver dit livs bedste år", "du vil ikke hjem igen, tro mig" etc. Men jeg synes personligt, at det er at skrue forventninger alt for højt op og i en helt forkert retning. For er det virkelig meningen, man topper som 17-årig? Og hvorfor skal man ubetinget elske alt det man møder?

Det gør jeg ikke. Der er mange, mange ting jeg ikke bryder mig om eller ikke kan forstå ved den chilenske kultur. Men det er en øjeåbner, og det man lærer mest om i min optik, er respekt. Respekt for folks forskelligheder, for landes forskelligheder og for kulturers forskelligheder. Man lærer, at der er mange måder at gøre den samme ting på, og at de som oftest ikke er bedre eller værre end de andre. At det vigtigste i alt samvær med andre mennesker er respekt.

Mit år har været enormt hårdt. Det vil jeg ikke lyve om - men hver eneste tåre, hver eneste gang jeg har været ved at opgive har været det værd. Jeg fortryder ikke et øjeblik, for det kan på ingen måde hamle op med alle de fantastiske og enormt vigtige ting, jeg har lært. Mit år har ikke været det bedste, ej heller det værste - men det har været uforglemmeligt.