lørdag den 20. april 2013

Sådan lidt blandet

Tilbage i El Salvador igen og har været det i en små to uger siden YFU-turen til det sydlige Chile. Det var en utrolig smuk tur. Det sydlige Chile byder på den smukkeste natur man kan forestille sig - bjerge, floder, vandfald, skove og masser af vegetation. Det er egentlig ret utroligt, at man i et land kan have så enormt stor diversitet - fra verdens tørreste ørken, hvor jeg tilfældigvis bor, over bjerge, floder og vilde skove til Antarktis. Naturen er det, jeg elsker allermest ved Chile. Vi havde derudover nogle sjove dage i selskab med de andre udvekslingsstudenter, hvorefter vi sluttede det hele af med tre dage i Santiago, hvor jeg boede sammen med Ruut og hendes værtsfamilie. Om aftenen var der den ene aften Internation Dinner, den anden aften kostumefest. Det var en cool oplevelse.

I denne uge har min skole holdt jubilæum. Det er en kæmpe ting på skolen, hvor eleverne står for aktiviteterne. Der er tre alliancer, der konkurrerer om at vinde det hele. Aktiviteterne består blandt andet af dans (drenge, piger og mix), hvem der kan bygge det højeste korthus, stafet, quiz, rekorder osv. Alt i alt en meget underholdende kombination, og jeg var imponeret over, hvor meget arbejde de lagde i det samt hvor godt resultatet blev.

Jeg har 10 uger tilbage i Chile. Om 2 uger regner jeg med at tage til Arica sammen med Jan, derudover er der en afskedscamp i starten af juni. Udover det kommer resten af tiden nok til at gå med skole, venner, værtsfamilie og sport - og det skal nok blive godt.

Ingen kommentarer: