Så er Petra ankommet for at tage Nala med sig hjem! Det har dog været et helvede at arrangere og jeg aner et eller andet sted ikke hvorfor jeg gør det - ikke fordi jeg nogensinde har haft et valg. Man ignorer ikke en seks uger gammel hundehvalp, velvidende at man overlader den til at dø. Det kunne jeg i hvert fald ikke. Så nu skal jeg have det sidste til at falde på plads, og så skulle Nala meget gerne være i Danmark den 19. februar.
Ruut tager afsted imorgen til sin nye værtsfamilie og jeg, Petra og min værtssøster tager afsted til Tunga en times tid efter. Det skal nok blive sjovt, og Petra er utrolig sød og spændende at tale med, men ingen tvivl om at en kæmpe byrde bliver løftet fra mine skuldre når hun kan fortælle at de begge er vel ankommet til Danmark. Det er trods alt ikke meningen med at være udvekslingsstudent, at bruge en helvedes masse energi, tid og penge på at få sendt en hundehvalp til et andet land, og det er ikke noget der kommer til at gentage sig resten af min tid her. Men som jeg sagde, jeg fortryder det ikke, og jeg kommer til at savne min lille chilenerhvalp rigtig, rigtig meget.
En anden jeg kommer til at savne er Ruut. Vi har boet sammen i halvanden måned, grint, grædt og oplevet alverdens ting og sager sammen, og selvom vi begge har været ved at rive hovederne af hinanden til tider, er hun gået hen og blevet mig en meget dyrebar og kær veninde, som jeg helt sikkert kommer til fortsat at holde kontakten med. Men det første stykke tid uden hende bliver formentligt underligt.
Men sådan er livet jo, og et eller andet sted bliver det også rart at vide at de begge har det godt deres nye steder og jeg ikke længere skal stå til ansvar for andet end mine egne handlinger.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar