onsdag den 24. oktober 2012

The chilean schoolsystem

Jeg synes det er tid til et indlæg omkring det chilenske skolesystem, da jeg bruger en stor del af min tid i skolen. Det adskiller sig på mange måder fra det danske skolesystem.

Hver uge har jeg hvad der svarer til 42 danske skoletimer, dvs. 42 x 45 min, men da skoletimerne varer 90 minutter her, har jeg 21 chilenske timer. Mit skema ser ud som følgende:


Som I nok kan se, er skoledagene en del længere og langt kedeligere. Jeg er rigtig glad for min klasse, frikvartererne er sjove, og mange af lærerne er super venlige - men man kommer altså ikke uden om, at timerne føles meget, meget lange. Vi har sjældent lektier for (gudskelov for det), men til gengæld er der rigtig mange prøver, der skal studeres op til. Det gør jeg som regel ikke, da jeg ikke altid behøver at lave dem, men mange af mine klassekammerater bruger rigtig meget tid på at læse op til prøver.

Undervisningsmetoderne er meget gammeldags, synes jeg. Læreren står og taler hele timen, eller man får udleveret nogle ark man skal løse, derefter handler det bare om at huske materialet, og så får man en prøve. Man skal ikke forsøge at udtænke nye løsninger eller være kreativ i sine svar, man stiller ikke spørgsmål til eller debatterer, hvad der bliver sagt, og timerne foregår som regel altid på samme måde.

Der findes tre forskellige slags skoler - privatskoler, skoler der er halvt finansierede af private og halvt finansierede af staten (sådan en skole går jeg på), og så de offentlige skoler. De offentlige skoler er utrolig dårlige, derfor bliver udvekslingsstudenter sjældent placeret på sådan nogle. Der er mange problemer her i Chile mellem ungdommen og regeringen omkring skolesystemet, fordi de unge er meget utilfredse med det - berettiget efter min mening. Det er utrolig dyrt at uddanne sig, især på universiteterne, og undervisningen er ringe på mange skoler. Derfor er der mange demonstrationer, der ofte bliver voldelige, og der er mange skoler der bliver indtaget af elever i op til flere måneder, hvor der så ikke er normal undervisning.

Jeg er rigtig glad for, at jeg har fået muligheden for at opleve en helt anden måde at gå i skole på. Selvom det kan være kedeligt, får det mig også til at sætte stor pris på, hvor heldige vi er som danskere med et velfungerende skolesystem. Skoletimerne er udfordrende og spændende, og vi bliver endda betalt for at gå i skole, når vi er +18. Vi er priviligerede, er vi.









søndag den 14. oktober 2012

Copiapó

Igår, fredag, var jeg i Copiapó med en veninde fra min klasse ved navn Valentina. Det var super hyggeligt!

Copiapó er en større by med omkring 130.000 indbyggere. Den ligger ca. 3 timers kørsel væk fra El Salvador, omkring samme afstand som der er mellem min hjemby, Kolding, og København. Det er bestemt ikke en særlig flot by, selvom parken var cool nok, men bygningerne er dårligt vedligeholdte og hele byen ser bare slidt ud. Fedt var det dog at få set noget nyt!

En af de ting jeg holder mest af ved den chilenske kultur er spontaniteten. Har man lyst til at gøre noget, arrangerer man det lige hurtigt og så er det ellers bare at tage afsted og nyde turen. Det er noget, jeg med garanti kommer til at tage med hjem til Danmark, for jeg elsker, at man ikke behøver at planlægge i hundrede år i forvejen, men bare gør det, når lysten dukker op.

Yesterday, Friday, I went to Copiapó with a friend fro my class called Valentina. It was really nice!

Copiapó is kind of a large city with about 130.000 citizens. It's about 3 hours away from El Salvador, about the same distance as between my hometown, Kolding, and Copenhagen. It really isn't a pretty city, even though the park was pretty cool, but the buildings are in a bad condition and the entire city looks very used. But it was awesome to see something new!

One of the things I love the most about the chilean culture is the spontanity. If you feel like doing something, you quickly arrange it and then you just enjoy the trip. That is something that I know I am going to take with me to Denmark, 'cause I love, that you don't have to plan 100 years before, but just do it when you feel like it.


Min klassekammerat Valentina, mig og hendes far // My classmate Valentina, me and her dad 

Hæhæ

Parken // The park

Specielt musikinstrument, jeg tror kun de eksisterer her i Chile. Det lød vildt fedt! // Special musicinstrument, I think they only exist here in Chile. It sounded awesome!

søndag den 7. oktober 2012

Just chillin'

Ligger lige nu med Kendra på maven og skal til at se "Find Nemo" - hygge hygge. Det går godt for tiden, alting er meget afslappet og jeg er også personligt begyndt at slappe mere af omkring mig selv. Som det nok fremgår her af bloggen, har jeg nemlig en tendens til at fokusere alt for meget på små detaljer og hele tiden tvivle for meget på, om jeg nu gør det godt nok. Det er blevet mindre nu. For helt ærligt, selvom jeg savner Danmark og min familie, så er jeg rigtig glad for at være her. Det er en kæmpe oplevelse, som jeg under ingen omstændigheder ville have været foruden.

Right now I'm lying with Kendra on my stomach and in a few minutes I'm going to watch "Finding Nemo" - coasy coasy. It's going well right now, everything is very relaxed and personally I'm starting to relax more about myself. As it's probably shown here on the blog, I've got a habit about focusing way too much on small details an all the time doubting too much if I'm a good exchange student. It's less now. 'Cause honestly, even though I miss Denmark and my family, I'm really glad about being here. It's a huge experience, that there is no way I would have prefered being without.

mandag den 1. oktober 2012

First trip to the hospital

Jeg har forstuvet foden. Øv.

Torsdag, fredag og lørdag var jeg nemlig i nabobyen til en basketturnering med mit baskethold, og fem minutter inde i min allerførste kamp hopper jeg, lander forkert på foden og vrider rundt. Det blev til en fin tur på hospitalet og en masse is på foden, der nu ligner noget der kan købes i den lokale slagter. Derfor er jeg hjemme fra skole i dag og i morgen, så jeg regner med bare at skype med familien og få lavet nogle lektier - som der til gengæld også er en del af!

Egentlig går det okay for mig nu. Det hjalp en hel del at komme i skole, selvom at det også kan være svært der af og til. Jeg må indrømme, at jeg savner at have nogle helt vildt tætte venner. Jeg har tre, som jeg stoler 100% på - Jan, Vale (min værtssøster) og Coty - men udover dem føler jeg ikke, at jeg kan betro mig til nogen, selvom jeg snakker med mange forskellige mennesker. Det er som om det er lettere at få bekendtskaber her end i Danmark, men til gengæld også sværere at få tætte venner.

Derudover har jeg også en følelse af, at jeg ikke kan vise den rigtige mig hernede, fordi jeg ikke kan tale spansk så godt som jeg gerne ville. Meget af min humor ligger i at kunne bruge ordene på en sjov måde, og det kan jeg bare ikke på spansk. Jeg føler også, at jeg har svært ved at vise, hvem jeg er. Måske bliver det bedre med tiden, måske gør det ikke.

I've sprained my foot. Sucks.

Thursday, Friday and Saturday I was in the neighbourcity at a baskettournament with my basketteam, and fem minutes during my very first game I jump, land badly on my foot and twist around. That became a nice trip to the hospital and lots of ice at the foot, that now looks like something you can buy in the local butcher. Therefore I'm not going to school today and tomorrow, so I think I'm just going to skype with my family and make some homeworks - which I have a lot of!

All in all I'm doing okay now. It helped quite a lot to go to school, even thought it can be hard there sometimes. I have to admit, I miss having some really close friends. I have three friends that I trust on 100% - Jan, Vale (my hostsister) and Coty - but besides them I don't feel I can confide myself to anyone, even though I'm talking with a lot of different peope. It's like it's easier to get to talk with new people here that in Denmark, but on the other hand harder to get close friends.

I also have a feeling of not being able to show the real me here, because I can't speak spanish as well as I wanted to. A lot of my sense of humor is about being able to use the words in a funny way, and I'm just not able to do that in spanish. I also feel, that it's hard to show who I am. Maybe it's going to be better with time, maybe it won't.