Jeg er tilbage i Danmark igen og har været det i knap fem dage. Jeg skriver ikke "hjemme i Danmark igen" af den simple årsag, at det ikke helt føles som hjem længere.
Det var rart at se mit værelse, min familie, min hund etc. - men nu er jeg blevet rastløs og har mest af alt lyst til at smutte videre på nye eventyr og aller helst tilbage til Chile igen, tilbage til alle de mennesker der har fået en plads i mit hjerte og som jeg savner ubeskriveligt meget. For en måned siden skrev jeg, at det var det rigtige tidspunkt at tage hjem på - det kan jeg så mærke nu, at det bliver det aldrig, for når man først er knyttet til et sted og dets mennesker, er det svært at give slip. Forhåbentlig er det ikke sidste gang jeg kommer til Chile og til El Salvador. Størstedelen af mine tanker kredser om de mennesker, jeg mødte og kom til at holde af, de oplevelser, jeg fik, og de tanker jeg gjorde mig. Jeg føler ikke, at jeg passer helt ind her - det er lidt som om at alle her spiller i et toneleje, mens jeg spiller i et helt andet, og at det ikke stemmer overens.
Mon jeg med tiden vænner mig til at være her? Ja, det gør jeg nok. Men mine minder fra Chile og mine venskaber med folk jeg lærte at kende der vil aldrig kunne tages fra mig og vil altid forblive mine alene. Faktisk har jeg ikke det store behov længere (som de første par dage) for at fortælle om mine oplevelser - for folk omkring mig vil alligevel aldrig helt forstå dem. Og så kan jeg godt lide at tænke på dem som noget privat, en del af mig andre ikke har adgang til udover dem der var tættest på mig i Chile.
Chile, Chile, Chile. Jeg bliver aldrig træt af at sige det. Og en eller anden dag skal jeg nok komme hjem, uanset hvor mange år der nu kommer til at gå. Men jeg vender tilbage.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar