De første to dage i El Salvador

Puha, jeg ved slet ikke hvor jeg skal starte! Der er sket så meget på så kort tid, at det føles som hundrede år siden jeg ankom med bussen. Det var en rimelig lang bustur, men Jan var godt selskab, så jeg overlevede. Jeg fik mit første indblik i chilensk kultur da jeg steg ud af bussen. Jeg må indrømme, at jeg havde troet, min familie ville vente udenfor og tage mig hjem med det samme - det der rent faktisk skete var, at det var helt stille og tomt udenfor. Jan og jeg kiggede lidt rundt med samme halvt fortabte, halvt ironiske ansigtsudtryk. Vi ventede i et kvarters tid ved busstoppestedet, før familierne kom og hentede os, hvilket vist godt kan beskrives som typisk chilensk kultur - alt kan vente 15 minutter.

Da jeg kom hjem til min familie var de super søde. Jeg troede kun jeg skulle bo med min værtsmor og yngste værtssøster, men det har så vist sig at jeg bor med min værtsmor, min værtssøster på 17, min værtssøster på 20 (de er ældre end jeg hørte fra YFU), min værtsmors niece eller kusine (?) og hendes datter på 2 år. Så vi er 6 kvinder/piger i et meget lille hus. Men de er rigtig venlige, og selvom jeg synes det er svært at være med i samtalen, prøver de ofte at tale til mig og få mig med i samtalen. Kun Evelyn, min ældste søster, taler engelsk, så det er noget af en mundfuld når man konstant hører spansk omkring sig! Det går stille og roligt fremad med mit spanske, men jeg kan ikke forstå særlig meget endnu - som jeg siger hele tiden: "Hablo un pequeña español, pero no mucho". Helt sikkert med masser af fejl i så simpel en sætning som den.

Byen er meget lille, men stor nok til at jeg ikke kan finde rundt i den. Der er et supermarked, en biograf, et par skoler, et gymnasium, et stadium med plads til 21.000 mennesker på trods af der kun er 7.000 indbyggere og derudover er der diverse butikker. Når jeg går rundt i byen kigger alle på mig! Det er umuligt at gå rundt ubemærket hvis man ser en smule anderledes ud, og jeg ser så anderledes ud fra dem som overhovedet muligt - jeg er lyshåret, har blå øjne og er et hoved højere end alle.

Der er gadehunde overalt i byen, ligesom alle andre steder i Chile - om aftenen kan jeg høre dem gø. De er som regel søde, men der er også nogle af dem, der er blevet mishandlet, og derfor er meget sky. Nogle af dem ser syge ud eller har totalt filtret pels. Min familie har en hund ved navn Duce, som jeg er blevet bien amigos med.

Jeg vil så småt gå i seng nu, så jeg er frisk til imorgen - det er nemlig første skoledag!