Hola!
Jeg har været på kulturweekend med min organisation, YFU, i den her weekend. Det var super fedt at møde en masse søde mennesker der også skal afsted, samt at møde de frivillige for YFU. Inden jeg tog afsted var jeg stadig i tvivl om det var det rigtige jeg havde valgt, sådan at tage afsted fra alt hvad man kender, sin familie og sine venner, til et helt fremmed land med en helt fremmed kultur. Men den her weekend har overbevist mig om at jeg har valgt rigtigt - og jeg glæder mig SÅ meget til at komme afsted!!
Vi har lavet mange sjove og anderledes ting her i weekenden. For blot at nævne et par stykker:
- Kulturforståelse og hvordan man skal tackle kulturchok
- Diskuteret vores egen danske kultur
- Holdningsdiskussioner om, hvad man gør i forskellige situationer - det kan f. eks være hvis man bliver tilbudt at komme med til en fest hvor der er alkohol, eller hvis man kan mærke at en af ens værtssøskende er jaloux over den opmærksomhed, man får som udvekslingsstudent.
- Hørt underholdende historier om de frivilliges oplevelser da de var udvekslingsstudenter
Sidst men ikke mindst fik vi spist utrolig meget kage og hygget en hel del!
Derudover har det også fået mig til at overveje at blive YFU frivillig når jeg kommer hjem. De var super sjove og søde, og de havde et af de bedste sammenhold jeg har oplevet.
Alt i alt en fed oplevelse - jeg er bare så klar på at komme afsted! Der er desværre endnu 5 måneder tilbage, men jeg er sikker på at de kommer til at gå hurtigt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar